På sporet af vores slægt - historier og baggrund

Slægten von Boye


I kirkebogen for Them sogn står følgende anført under "Døde Mandskjøn":

"August Frederik Boie, død 26/1 1839, begravet 3/2 1839. Gaardmand og fattiglem i Bøllemosehuset. Født i Mecklenburg. 78 år"

Bag disse ord gemmer sig en usædvanlig skæbne, idet August blev født ind i en yderst velhavende grevefamilie i Mecklenburg-Schwerin, men på grund af krige og især kvægpest i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, mistede familien alt og August måtte sammen med sine søskende og sin mor vandre mod Danmark i håb om dér at kunne etablere sig igen.

Familien slår sig ned i forskellige egne af det midtjyske søhøjland, - således også August, der kommer til at bo og leve i Them Sogn resten af sit liv. Han møder Ane Poulsdatter, der stammer fra kartoffeltysker-kolonierne ved Frederiks og med hende får han over en periode på 14 år fra 1818 til 1832 10 børn, herunder Lars' tip-tip-oldefar på fædrene side Johan Frederik Augustsen.

Ane og August bliver aldrig gift - noget der sikkert på den tid har vakt en del opsigt. De lever sammen i fattigdom - Ane som husmoder og August som bl.a. tjenestekarl, bødker og fæster og i hvert fald 4 af børnene dør som ganske små.


Repræsentant Holger Schou Thomsen, som var en efterkommer til August's bror Joachim Hartvig Boye, skrev sidst i 40'erne en artikel om slægten Boye. Denne artiklen blev bragt i "Fra Viborg Amt 1948" og kan hentes som en zippet word-fil her.


 
August Boyes far Johann Georg Dietrich von Boye var i en årrække kurer for flere regerende fyrste- og kongehuse herunder det danske og for dette arbejde høstede han stor ære. Da han ønskede - og fik - tilladelse til at trække sig tilbage af kong Frederik den femte blev han belønnet med en udnævnelse som Løjtnant af Kavalleriet, hvilket fremgår af dette aftrædelsesbrev: (klik for større billede - åbner i nyt vindue).  
 
 
 
 
Oversættelsen lyder:
Vi Frederik den Femte af Guds Nåde Konge til Danmark, Norge, Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holstein, Stormarn og Ditmarsken, Greve til Oldenburg og Delmenhorst m.m. gør hermed vitterligt, at Foreviseren af dette, Adelsmanden. Vor kære tro Johan Georg von Boye, den en Tid lang har stået som Vagtmester ved vort første fynske Regiment til Hest, sig ogsaa umiddelbart ifølge sine Foresatte i alt forefaldende har forholdt sig godt og berømmeligt og har gjort fyldest i de ham påhvilende Pligter. Men naar denne nu, for at forsøge sin Lykke i fremmed Tjeneste har indgivet sin allerunderdanigste Ansøgning om sin Dimission, og Vi har ogsaa indvilliget den, saa har Vi ikke alene tildelt ham dette sin allernaadigste Afskedsbevis og Vidnesbyrd om hans gode Forhold, men vil ogsaa i Kraft af dette, benaade ham med Karakter af Løjtnant af Kavalleriet.
Vi beder da venligst , gunstigst og naadigst enhver i Henhold til hans Stands Værdighed, at han ikke alene skænker denne Vor Attest fuld Tillid, men ogsaa lader den nævnte Løjtnant von Boye med samt hans Tjenere og Bagage overalt og alle Vegne frit, sikkert og uhindret passere og were ham i alle Anliggender gunstig og hjælpsom, dette til enhver ifølge hans Stands Krav i samme ellen anden Omstændighed at skylde og at gengælde ved Vor Kongelige Gunst og Naade, er Vi til enhver Tid rede. Givet under Vor Kongelige Haand og Segl paa vort Kongelige Slot Christiansborg i vor Kongelige Residensstad København den 1 Marts 1758
                                                                                    Frederik R
 
C.W. Ahlefeldt
 
L.S.

von Boye, Dansk Adelsårbog, årgang 1919:

Den her omhandlede Slægt von Boye stammer fra Meklenborg, hvor Dietrich Wilhelm Boye, Amtmand i Eldena, 1749, 12 Aug., optoges i Rigsadelsstanden. Hans Broder Christian Adolph traadte 1710 I dansk Tjeneste som Legationssekretær i Regeneburg d. 1758 som Vicekansler ved Over-retten paa Gottorp. I Ægteskab med Cordula Maria v. Stralenberg havde han Sønnen Friedrich Christian d. l796 ligeledes som han Vicekansler ved Overretten paa Gottorp. Han optoges 1771 i Rigsadelsstanden og fik 1776 Naturalisationspatent. Vaaben: Firdelt af Guld og Blaat; 1. og 4. Felt en skraatliggende grøn Egegren med 8 Agern og 8 Blade; 2. og 8. Felt 3 jevnsides stillede sekssoddede Guld Stjerner. Navnet uddøde 1841 med hans eneste Arving og Datter.

Christian Adolph Boye, blev 1710 dansk Legetionssekretær i Regensburg, 1712 Sekretær ved Regeringskancelliet i hertugdømmerne Bremen og Verden, 1713 Kansellsekretær,- ved Rege-ringen i Stade og 1715-16 i Stralsund, 1725 virk. Kancelliraad eg Regeringsassessor ved Overretten på Gottorp, Overlandretsraad i Holsten, 1733 Justitsraad, 1730 Etatsraad, 1745 Konferensraad, 1756 Vicekansler i Slesvig d. 8. Juli 1758 smst. G. o. 1717 m. Cordula Marie v. Stralenberg, f 23 Aug. 1700(?) i Stralsund(?) d. 27. Sept. 1774 Slesvig, bgr;. 3 Okt. fra Domkirken. Deres Søn:

Første Slægtled:
Friedrich Christian von Boye, f. 13 Juli 1716, Over-og Landretsadvokat i Slesvig, 1734 Kaucelliraad ved Overretten paa Glottorp, 1755 Justitsraad, 1767 Overretsraad, 1768 Etatsraad, optaget 22 Sept. 1771 i Rigsadelsstanden. 1775 Konferenersad, fik 22 Maj 1776 Naturalisations-Patent, 1793 Vicekansler, afsk. 1795 som tit. Kansler d. 5 Maj 1796 i Slesvig. G. 1° in. Justina Elisabeth Carstens, f. 20 Febr. 1720 d 12 Okt. 1779 i Slesvig, bgr. 17 s. M. fra Domkirken (Forældre: Landfoged i Bredsted, Konferensraad Nicolaus Gotthard Carstens og Justine Christine v. Johnn); 2° 17 Aug. 1771 I Slesvig m. Charlotte Augusta v. Brockdorff, f. 24 Juni 1738 d. 31 (30) Okt. 1770 i Slesvig. bis. 5 Nov. fra Domkirken (Forældre: Kgl. storbritannisk Major Henrik v. Brockdorff til Visselbjerg og Sophic Amalie Baronesse Kielman von Kielmansegg); hun g. 1° 21 Aug. 1765 i Kiel m. Landraad, Kouferensraad, Kammerherre Hans Adolf Brockdorff til Osterrade, f. 11 Aug. 1706 d. 1761 (g. 1° 6 Febr. 1748 i Gottorp Slotskirke m. Christiane Elisabeth Baronesse Wedell, f. 25 Febr. 1725 d. 8 Dec. 1755). Børn af 1. Ægteskab:

Andet Slægtled:
1. Cordula Marie Charlotte, f. 5. Febr. 1774 i Slesvig d. 25 Apr. 1841 i Stockholm, g. I' 21 Maj 1790 i Slesvig m. Magnus v. Wedderkop til Dollroth, f. 1 Juni 1758 i Eutin d. 1826, skilt o. 1810; 2° 21 Okt. 1812 i Kbh. (FT) m. Professor, Dr. med. Pehr Gustaf Cederschiold, f. 4 Sept. 1782 paa Lidboholm, Sjosås S. Kronborg; Lan d.12 Febr. 1848 i Stockholm.
2.Christian, f. o. 25 Sept 1776 i Slesvig d. 28 Juni smst.,
bgr. 30 s. M. fra Domkirken.