Ringkøbing Fjord-slægten
Denne gren af slægten tager udgangspunkt i Lars' mormor Olga Andersen:
|
Olga Andersen Født 20 mar 1914 Gundesbøl, Ådum sogn Gift 25 apr 1936 Lønborg Kirke, Lønborg sogn. Død 22 mar 1974 Plejehjemmet, Tarm, Egvad Sogn Ægtefælle Karl Sigvald Brosbøl Lauridsen
|
Kristian Andersen Født 5 feb 1882 Lønborg sogn Gift 29 okt 1907 Hemmet kirke Død 31 aug 1958 Vostrup, Lønborg Sogn
|
Anders Peder Christensen Født 27 apr 1849 Vostrup, Lønborg Sogn Gift 25 apr 1882 Lønborg kirke Død 31 mar 1897 Vostrup, Lønborg Sogn
|
Kristen Andersen Født CA. 1806 Gift 19 mar 1836 Lønborg kirke Død 30 jul 1889 Lønborg sogn
|
|
Karen Pedersdatter Født 25 aug 1816 Kyvling, Lønborg sogn Død 17 feb 1903 Vostrup, Lønborg Sogn
|
|||
|
Kirsten Kristensen Født 17 sep 1847 Lønborg sogn Død 22 jul 1922 Vostrup, Lønborg Sogn
|
Kristen Jespersen Født CA. 1808 Lønborg sogn. Ringk. Amt Død 10 mar 1865 Vostrup, Lønborg Sogn
|
||
|
Christiane Andersdatter Født 14 sep 1811 Stadilø, Stadil Sogn, Ringk. Amt Død 4 jun 1900 Vostrup, Lønborg Sogn, Amt
|
|||
|
Kristine Pedersen Født 25 apr 1886 Hemmet sogn Død 18 sep 1966 Lønborg sogn
|
Peder Hansen Født 16 okt 1827 Hemmet sogn Gift 27 dec 1881 Hemmet kirke Død 15 jul 1889 Hemmet sogn
|
Hans Pedersen Født CA. 1790 Toftum, Hemmet sogn Gift 5 okt 1818, Hemmet kirke Død 31 jul 1874 Graungaard, Hemmet
|
|
|
Sophie K. Pedersdatter Født CA. 1801 Hemmet sogn Død 6 nov 1885 Hemmet sogn
|
|||
|
Abelone Christensen Født 30 dec 1844 Lønborg sogn Død 15 jan 1924
|
Christen Jensen Født 1809 Østerby, Stauning Sogn, Amt Død 23 feb 1889 Vostrup, Lønborg
|
||
|
Mette Madsdatter Født ca. 1809 Hee Sogn, Ringk. Amt Død 7 sep 1869 Vostrup, Lønborg
|
Olgas far Kristian Andersen var på fædrene side ud af en gammel Lønborg-slægt, der siden 1725 havde fæstet eller ejet gården beliggende på matr. nr. 45 i Lønborg Sogn. På mødrene side rækker slægten ud til Holmsland til egnene omkring Sdr. Lyngvig, hvor mændene var strandfogeder og kystfiskere, samt lidt længere nordpå til egnene omkring Stadil Fjord, hvor man ernærede sig som fæstebonde.
Olgas mor Kirstine Pedersen var ud af en Hemmet-slægts der ligeledes igennem mange år havde beboet samme gård, nemlig Graungaard ca. 1 km. nord-øst for Hemmet by. Længere tilbage i tiden spreder slægten sig til de omliggende sogne samt ned mod området vest for Varde.
| Om Graungaard skriver N.K.
Kristensen i "Nørre Horne Herred": Byens største gård var 1688 udlagt som ryttergård, den fik hartk. 6.131, herunder indbefattet jord, tilhørende Hemmet og Lønborg kirker. Denne jord byttede Søren Sterm sig til 1737, hvorved gårdens hartk. sank til 5.001. 1688 var fæsteren Bertel Iversen. Denne gård er åbenbart Gravengård. 1638 fortæller præsten, at "nordøst fra kirken ligger en gård, kaldes Gravengárd, som i fordums tid skulle have været en herregård". Det er nok således, at dette navn undertiden er knyttet til flere herregårde eller deres voldsteder. Indtil omkring 1850 lå der også et voldsted ude i engene i nærheden af det dengang uregulerede åløb. Det kaldtes Borgvold, var en høj, 30 alen i tværmål (antagelig målt foroven), dvs. den var på størrelse med Karlsgårds (>Knubsholms<) voldsted i Torstrup enge ved Varde å. Der var diameteren 23 3/4 m målt ved den ringformede voldgrav. 0. Nielsen og Palle Fløe skriver: "Vel ligger Gravengârd nu ikke mere på dette sted, men dog kun omtrent i 1000 alens afstand derfra, og gården kan altså meget godt have marker der, hvor gården nu ligger, og taget navnet med sig. Pagård og Nordenå ligger iøvrigt imellem Gravengård og borgpladsen, der hører under Pagård. Deraf kan man slutte, at det egentlig er Pagård, der er den gamle hovedgård, og at Gravengård er en parcel deraf". Det er indlysende, at ude på Borgvold har der kun været plads til selve borgen, hovedbygningen, ladegården har som sædvanligt i middelalderen ikke ligget i "uføret", men kort derfra, således som tilfældet var ved det førnævnte Karlsgård (opr. Kalsgård). Der gik det således, at da borgen blev nedbrudt, vel af dronning Margrethe, levede ladegården videre som en stor bondegård og trak stednavnet til sig. Sådan er det antagelig ogsaa gået her. Borgen på voldstedet har da heddet Pagård, og navnet er efter dens nedlæggelse overført på ladegården. Om Gravengård er udskilt derfra, eller om den har haft nogen forbindelse med Borgvold er vanskeligt at sige. |
Olgas tip-oldefar Peder Jensen udlånte i 1826 200 Rdl. Jens Christian Hansen, Stoustrup, Aadum Sogn og i den forbindelse blev der udfærdiget en panteobligation. dateret 16.6.1826:
