|
800
|
Vikingetogterne
begynder. Hedeby grundlægges. og bliver et at Nordeuropas
handelscentre.
|
|
804 – 10
|
Kong
Gudired hersker i et dansk rige omkring Slien.
|
|
811
|
Opførelsen
af Danevirke påbegyndes, som værn mod sakserne og
Frankerriget, der
anerkender Ejderen som Danmarks
syd grænse. Ansgar indleder kristen mission i
landet.
|
|
880'erne
|
bruges
første gang navnet Danmark,
og riget omfatter med sikkerhed Skåne, øerne og
Jylland.
|
|
|
I
slutningen af århundredet afstås Danelagen af
angelsakserne til danske vikinger.
|
|
900
|
Riget
splittes, men samles under Jelling - kongedømmet af
Harald Blåtand der lader sig kristne.
|
|
ca. 980
|
Indleder
Svend I Tveskæg regelmæssige plyndringstogter til
England
|
|
1013
|
Erobringen
af England placerer Danmark
som stormagt i Nord - og Østersøen, en position
som hævdes af Knud den Store.
|
|
1042
|
Unionen
med England opløses
|
|
ca. 1060
|
Svend
II Estridsen befæster kongemagten, knytter
forbindelse med pavehoffet og inddeler Danmark
i 8 bispedømmer. Kirken får privilegier. Harald
Hen sikrer
kongen monopol på møntvæsenet
|
|
1085
|
Knud
den Helliges mislykkede flådeopbud
bremser ekspansionen mod vest
|
|
1104
|
Asser
vælges til
Danmarks første
ærkebisp i Lund.
Under
Niels begynder et egentligt centralstyre med faste
embedsmænd
|
|
1131 - 57
|
Efter
borgerkrig er Valdemar I den Store enehersker støttet
af Hvide - slægten.
|
|
1160erne
|
præges
af kampe mod venderne
|
|
1169
|
erobres
Rügen
|
|
1170
|
Ærkebisp
Eskil forsøger at hævde kirkens selvstændighed over
for kongemagten og kommer i konflikt med Valdemar. der
afsluttes med forlig
|
|
1178
|
Absalon
bliver ærkebisp i Lund
|
|
fra 1185
|
gennemføres
dansk. ekspansion over for Nordtyskland
|
|
1202
|
erobres
Holsten
|
|
1219
|
Estland.
|
|
1227
|
Ekspansionspolitikken
bryder sammen med
Valdemar II Sejrs nederlag ved Bornhöved til et
forbund af nord‑tyske. fyrster
|
|
1241
|
Den
lovgivende og delvis den dømmende magt glider fra
tingene til kongen landskabslovene nedskrives. Jyske
Lov udstedes
|
|
1241
|
Lenssystemet
indføres med en opløsning af rigsenheden og
kongemagten til følge. Kirken bliver landets største
godsejer; Jakob Erlandsen og Jens Grand hævder
kirkens verdslige rettigheder over for kongemagten
|
|
1282
|
Adelen
tvinger Erik V Glipping til at underskrive første
danske. håndfæstning, bl. a. om årlig indkaldelse
af danehof. Regelmæssige danehoffer afholdes dog kun
i kortere tidsrum og afløses efterhånden af rigsrådet,
som i 14. årh. bliver dominerende politiske.
institution.
|
|
1301-19
|
Dansk
ekspansion i Nordtyskland udhuler Danmarks
økonomi
|
|
1332-40
|
Christoffer
II pantsætter hele landet, der beherskes af de
holstenske grever Gerhard og Johan, i Skåne af
svenskerkongen.
|
|
1340
|
Niels
Ebbesen dræber Gerhard.
|
|
1340-60
|
Valdemar
IV. Atterdag samler riget
|
|
1361
|
erobres
Gotland
|
|
1367-70
|
føres
krig mod Hansaen, der ved Stralsund- freden bl. a. får
Vestskåne med kgl. borge som pant på 15 år
|
|
1380
|
Oluf
lll arver Norge
|
|
1387
|
ved
hans død hyldes
hans mor Margrete, som Danmarks
frue og husbonde
|
|
1389
|
Efter
sejren over svenske. konge Albrecht. forener hun de
nordiske riger i Kalmarunionen
|
|
1397
|
Kalmarunionen
formaliseres
|
|
1429
|
Erik
Vll af Pommern indfører Øresundstolden som modtræk
mod Hansaens magt.
|
|
1448
|
Oldenborgerne
kommer på den danske trone med Christian.I.
|
|
1460
|
kommer
Slesvig og Holsten under det dansk kongehus. Holsten
vedbliver dog at være ty. Len. Kongerne fører
borgervenlig politik for at imødegå adel og rigsråd,
kirke og Hansa.
|
|
15. årh’s
slutning
|
indføres
vornedskab og hoveri
|
|
1520
|
Christian
lls Stockholmske Blodbad
|
|
1523
|
Kalmarunionens
sprænges, da Gustav I Vasa i Sverige rejser
Dalkarlene til oprør
|
|
1534-36
|
Grevens Fejde vindes af
Christian lll v.h.a. adelen
|
|
1536
|
Reformationen
gennemføres; kongen bliver kirkens overhoved.
Samarbejdet mellem konge og adel fortsættes under
Frederik II.
|
|
|
Udenrigspolitikken
præges af voksende modsætning til Sverige i kamp om
herredømmet over Østersøen
|
|
1563-70
|
Nordiske
Syvårskrig
|
|
1611-13
|
Kalmarkrigen.
|
|
1625-29
|
Christian
IVs deltagelse i Trediveårskrigen
|
|
1643-45
|
Torstenssonkrigen
|
|
1645
|
Brømsebrofreden.
Sveriges overtagelse af magtstillingen ved Østersøen
|
|
|
Under
Christian IVs merkantilistiske politik oprettes
handelskompagnier og industrivirksomheder
|
|
1657-60
|
Karl
X Gustav-krigene, hvor Danmark mister Skåne, Halland,
Blekinge og Bohuslän
|
|
1660
|
Til
udbedring af Danmark´s
finansielle situation indkaldes stændermøde
|
|
1665
|
Støttet
til borgerskabet indfører Frederik lll arvekongedømme
og enevælde, bekræftet i Kongeloven. Sehested og
Griffenfeld reformerer centraladministrationen, enevælden
udøves gennem kabinet og kollegiestyre. Fødselsadelen
mister sin politiske magt og sit væsentligste
privilegium, skattefrihed, ved indførelse af
hartkornsskatter
|
|
1671
|
Grundlaget
for et nyt aristokrati skabes ved indførelse af en ny
greve - og barontitel.
|
|
1675 79
|
Skånske
Krig
|
|
1683
|
Christian
V's Danske Lov skaber ensartede retsregler og lighed
for loven
|
|
1700-21
|
Store
Nordiske Krig
|
|
1702
|
Vornedskabet
ophæves
|
|
1721
|
hele
Sønderjylland kommer under den danske. krone ved
fordrivelsen af Gottorperne
|
|
1733
|
indføres
stavnsbåndet
|
|
1751-70
|
J.
H. E. Bernstorff udenrigsminister;sikrer Danmarks
neutralitet; fortsat merkantilistisk
politik begunstiger handel og industri
|
|
1750-1807.
|
Den
florissante tid
|
|
1770-72.
|
Struensee
|
|
1772-84
|
Høegh-Guldberg.
|
|
1784
|
Bliver
A. P. Bernstorff landets egentlige leder.
|
|
1788
|
Stavnsbåndet
ophæves som den første af de følgende tiårs store
landboreformer
|
|
1797
|
Frihandelsvenlig
toldlov gennemføres.
|
|
1801
|
Slaget
på Reden. Danmark
tvinges ud af væbnede neutralitetsforbund med
Rusland og Sverige, indgået 1780.
|
|
1807
|
Københavns
bombardement, flåden udleveres til englænderne,
Danmark slutter
sig til Napoleon.
|
|
1813
|
Statsbankerot
|
|
1814
|
Ved
freden i Kiel afstås
Norge til svenskerne
|
|
1834
|
Rådgivende
Provinsialstænder indføres.
|
|
1846
|
En
liberal bevægelse opstår som under indtryk af
voksende national modsætning i hertugdømmerne bliver
nationalliberal og skandinavistisk og finder s.m.
bondebevægelsen i Bondevennernes Selskab.
|
|
1848
|
Under
pres af Februarrevolutionen i Frankrig lover Frederik
Vll en fri forfatning, fælles for Danmark
og Slesvig. Slesvig-holstenerne gør oprør og får
støtte af Preussen og Tyske Forbund.
|
|
1848-50
|
Treårskrigen
slutter militært med dansk. sejr ved Isted, men medfører
samtidig opgivelse af det ejderdanske program.
|
|
1849
|
Junigrundloven,
som indfører det konstitutionelle monarki og
afskaffer kollegier til fordel for ministerier,
omfatter ikke Slesvig.
|
|
1855
|
vedtages
imidlertid Helstatsforfatningen, som dog ikke
anerkendes af Holsten.
|
|
1857
|
De
nationalliberale danner regering, indfører næringsfrihed
og afskaffer Øresundstolden samme år.
|
|
1863
|
opgiver
helstatspolitik til fordel for ejderpolitik;
Novemberforfatningen for Danmark
og Slesvig
|
|
1864
|
foranlediger
krig med Preussen og Østrig. Krigen afsluttes med
dansk afståelse af Slesvig, Holsten og Lauenburg.
|
|
1866
|
Krigens
udfald svækker de nationalliberale, og godsejerne
gennemtvinger i samarbejde med en del af
bondepolitikerne Juligrundloven, der ved priviligeret
valgret sikrer de store jordbesiddere fast flertal i
Landstinget. De smelter sammen de nationalliberale i
partiet Højre
|
|
1870
|
dannes
Forenede Venstre. Højskolebevægelsen og andelsbevægelsen
vinder frem. . Det industrielle gennembrud
|
|
1871
|
grundlægges
Socialdemokratiet
|
|
1872
|
får
flertal i Folketinget og kræver parlamentarisme. ,
som Kongen og Højreregeringen Estrup, 1875‑94,
forhindrer dette
|
|
1877 og 1885-94
|
regerer
Estrup v.h.a. provisoriske finanslove. Kaldes "Provisorietiden".
|
|
1881-84
|
Gennem
visnepolitik standser Folketingets flertal al
lovgivningsarbejde
|
|
1884
|
Socialdemokratiet
repræsenteres i Folketinget
|
|
1895
|
Forsvarssagen
er stridspunkt mellem Højre og Venstre, der svækkes
af stadige delinger. Under I. C. Christensen. grundlægges
Venstrereformpartiet
|
|
1896
|
dannes
Dansk Arbejdsgiverforening
|
|
1898
|
De
Samvirkende Fagforbund
|
|
1899.
|
Storkonflikt
resulterer i Septemberforliget
|
|
1901
|
Ved
Systemskiftet gennemføres parlamentarismen i praksis.
Venstrereformpartiet danner regering.
|
|
1903
1903
|
gennemføres
lov om skat på indkomst og formue.
|
|
1905
|
Radikale
Venstre skiller sig ud fra regeringspartiet
|
|
1908.
|
Albertiaffæren
|
|
1914 - 18
|
Danmark
neutralt under 1.verdenskrig.
|
|
1915
|
Ved
grundlovsændringen afskaffes Landstingets
privilegier, kvinder og tjenestefolk får valgret.
|
|
1920.
|
Genforeningen
Danmark indtræder
samme år. i Folkeforbundet. Christian Xs politiske
indgriben udløser Påskekrisen.
|
|
1929-40.
|
Efter
valgsejr er Socialdemokratiet ledende regeringsparti,
i koalition med Radikale Venstre i perioden
|
|
1933
|
Depression
og stigende arbejdsløshed fører til
Kanslergadeforliget med
Venstre. S.å. vedtages
de store social reformer.
|
|
1939.
|
Som
led i neutralitetspolitik underskrives ikkeangrebspagt
med Tyskland
|
|
1940
|
9.
apr. besætter tyskerne Danmark,
Stauning danner samlingsregering.
|
|
1941
|
underskriver
Danmark Antikomintern pagten
|
|
1942
|
udnævnes
Scavenius til statsminister.
|
|
1942-43
|
bliver
modstandsbevægelsen aktiv; øgede sabotager.
Ultimative krav fra tysk side fører til dansktysk
brud
|
|
1943
|
29.
aug. da hær og flåde afvæbnes, og regeringen ophører
med at fungere.
|
|
1944
|
Folkestrejken.
|
|
1945
|
4.
maj tysk
kapitulation. Retsopgøret med landssvigerne. Danmark
medl. af FN
|
|
1948-53.
|
Marshallhjælpen
|
|
1948-49
|
Forhandlinger
om nordisk forsvarsforbund ender resultatløse
|
|
1949
|
tilslutter
Danmark sig NATO; s.å. medl. af Europarådet.
|
|
1952
|
oprettes
Nordisk Råd
|
|
1953
|
vedtages
ny grundlov med bl.a. afskaffelse af Landstinget,
grundlovsfæstet parlamentarisme, kvindelig tronfølge
og mulighed for at Folketinget kan overdrage dele af
da suverænitet til mellemfolkelige myndigheder. Grønland
gøres til ligeberettiget del af Danmark
|
|
1955-59
|
forsøgene
på at skabe en nordisk toldunion slår fejl
|
|
1959
|
tilslutter
Danmark sig EFTA
|
|
1966
|
får
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti
socialistisk flertal i Folketinget.
|
|
1967
|
vedtages
gennemførelse af kildeskat
|
|
1968 - 71
|
VKR-regering
|
|
1972
|
vedtager
Folketinget loven om Danmarkss
indtræden i EF med 151 stemmer; ved den påfølgende
folkeafstemning stemmer 56.7% af stemmeberettigede for
Danmarks indtræden i EF
|
| |