Henrettelse i Them

Gustav Pedersen Hagstrøm, 6 x tipoldefar til Lars, født i Sverige, i starten af 1700-tallet formentlig lejesoldat i Tyskland, hvorfra han deserterer. Omkring 1714 er han i det midtjyske søhøjland, hvor han tjener hos en overførster J. H. Ritter, samt på præstegården i Svejstrup. Han bliver i 1719 gift med Anna Johansdatter, som i over 10 år også havde tjent på præstegården. De får en datter Ellen og flytter til Lysbrohus i Linå Sogn, hvor Gustav bliver skovfoged over Virklund og omliggende skove.

I Virklund skov støder Gustav i juni måned 1731 på den 60-årige markmand Thomas Jensen-Just, som Gustav antog var i færd med at stjæle træ - der på det tidspunkt var en stor mangelvare. Det kommer til håndgemæng mellem de to mænd og det ender med, at Gustav med sin hirchfænger (let håndvåben) tilføjer Thomas Jensen-Just så alvorlige sår, at han døde 4 dage senere.

Sagen bliver fremstillet ved Skanderborg rytterdistrikts birketing, hvor Gustav den 30. august samme år bliver dømt til "hans Hoved at afhugge med Sværd og hans Legeme kristelig begraves". Denne dom bliver 18. december stadfæstet af højesteret og den 22. februar året efter bliver Gustav halshugget på Virklund Banke. Dette står i Them Sogns kirkebog 22. februar 1732 anført således:

På dette tidspunkt er Gustav blevet far til yderligere 3 børn: Mette på 10 år, Peder på 8 år, samt Johannes på 4 år.

Sagen om Gustav Hagstrøms henrettelse står beskrevet i en artikel i Østjysk Hjemstavn: Petersen, S. P.: Fra Them sogns skove. Gustav Hagstrøm. 1949 s. 15-24.