På sporet af vores slægt - historier og baggrund

Brosbøl-slægten


Denne gren tager udgangspunkt i Lars' morfar Karl Sigvald Brosbøl Lauridsen:

 

Karl Sigvald B. Lauridsen

Født 4 feb 1912

Brosbøl, Egvad Sogn

Gift 25 apr 1936

Lønborg Kirke, Lønborg sogn.

Død 9 jun 1968, Ølgod

Ægtefælle Olga Andersen

 

Laust Midtby Lauridsen

Født 18 mar 1883

Nørre Vium Sogn,

Gift 24 okt 1907

Egvad Kirke, Egvad Sogn

Død 30 maj 1967

Ølgod Sogn

 

Simon Lauridsen

Født 17 dec 1851

Skjerbæk, Nørre Vium Sogn

Gift 19 nov 1876

Nørre Vium Kirke

Død 13 feb 1934

Nørre Vium Kirkeby

 

Laurids Christensen

Født CA. 1813

Nr. Vium Sogn

Gift 8 okt 1848

Nr. Vium Kirke

Død 5 feb 1891

Nr. Vium Sogn

 

Ane Simmonsdatter

1819 -1869

Assing Sogn/

Nr. Vium Sogn

 

Karen Hansen

Født 17 mar 1856

Vildbjerg Sogn

Død 11 okt 1941

Amtssygeh. Tarm, Egvad Sogn

Hans Knudsen

1834 -1874

Hover Sogn,, Hind H, Ringkøbing

 

Ane J. Christensdatter 1830 - 1826

Vildbjerg Sogn/

Nr. Vium Sogn ??

 

Johanne Sørensen

Født 27 sep 1882

Brosbøl, Egvad Sogn

Død 8 jun 1953

Foersum, Egvad Sogn

 

 

Jens Sørensen

Født 17 dec 1849

Brosbøl, Egvad Sogn

Gift 4 apr 1881

Lønborg kirke

Død 22 aug 1886

Brosbøl, Egvad Sogn

Søren Thomsen

1811 - 1893

Lind, Rind Sogn/

Brosbøl, Egvad Sogn

 

Johanne Jensdatter

1818 - 1903

Skjern sogn/

Foersum, Egvad Sogn

 

Maren Pedersen

Født 13 jul 1858

Nørre Bork Sogn

Død 28 aug 1886

Brosbøl, Egvad Sogn

Peder C. "Hindsig"

1816 - 1896

Horne Sogn, Ribe amt./

Nr. Bork Vesterby, Nr. Bork Sogn

 

 

Kirstine Thuesdatter

1821 - 1881

Nr Bork Sogn, Ringkøbing Amt

 

 

Karls far Laust Midtby Lauridsen stammer fra Nr. Vium Sogn og de fleste af hans aner fra egnene mellem Skjern og Holstebro. Laust's morfar Hans Knudsens slægt kan spores helt tilbage til Otto Blichfeld, f. 1495 i Westfalen, Tyskland og indvandret til Danmark, hvor han endte som Kgl. Våbenmester hos Christian den tredie. Han søn Christen Ottesen Blichfeld var stamfar til en præsteslægt og var selv præst i bl.a. Vor Frue Kirke, samt slotspræst i Christiansborg Slotskirke under Frederik den anden. Hans Messehagel er opbevaret på Nationalmuseet i København.

Det er også via denne gren af slægten der er forbindelse til folk som filosoffen Søren Kierkegaard og statsministrene I. C. Christensen og Knud Kristensen.

Anerne på Karls mødrene side stammer primært fra sognene omkring Ringkøbing Fjords sydlige ende. Karls mor var født på gården Brosbølgaard i Egvad Sogn. I forbindelse med navneloven af 1905 tog familien mellemnavnet Brosbøl - et navn mange efterkommere fortsat har den dag i dag.

Ca. 1840 gifter Søren Thomsen sig til Brosbølgaard ved sit giftermål med Mette Cathrine Thomasdatter, der er datter af fæster på Brosbølgaard Thomas Pedersen. Mette Cathrine dør ung og i 1843 gifter Søren sig med Johanne Jensdatter, men beholder fortsat Brosbølgaard. Efter Søren Thomsen er sønnerne Jens Sørensen og dernæst Thomas Sørensen ejer af Brosbølgaard, hvorefter Jens Sørensens Svigersøn Laust Midtby Lauridsen overtager gården. Han sælger Brosbølgaard til Rosendahl i 1915.

Såvel Søren Thomsen som Jens og Thomas Sørensen, samt Laust Midtby Lauridsen udsteder fæstebreve. Se fæstebrev udstedt af Søren Thomsen 26. maj 1859 her

Brosbølgaard er en gammel fæstegård der nævnes allerede i 1579, hvor den kaldes Brasbyl. I de følgende århundreder hører gården under bl.a. Lønborggaard, Viumgaard, Lundenæs og Skrumsager som fæstegård.

I mange år er Brosbølgaard udover at være fæstegaard/landbrug også kro. Efter 2. verdenskrig var Brosbølgaard - i perioden 1946 til ca. 1975 fængselsafdeling under Sdr. Omme Fængsel.

Der har i mange år verseret et rygte i familien om, at vi skulle være i familie med Carit Etlar – sikkert udsprunget af navnesammenfaldet Brosbøl/Brosbøll, som også er Carit Etlars fødenavn. 

Carit Etlar har forbindelse til Brosbølgaard, men hvor forbindelsen for vores families vedkommende drejer sig om det 19. og 20 århundrede, var det tilbage i det 18. århundrede, at Carit Etlars farfar Johannes blev født og voksede op på Brosbølgård. Så forbindelsen mellem Carit Etlar og vores familie beror på fælles oprindelsessted, men i forskellig tid og ikke på slægtsskab.


P. H. Gejel skriver i "Af Egvad Sogns Historie" Brosbølgård således:

Ca. 3 km 1ængere sydpaa ligger den gamle, kendte Landevejskro ,,Brosbøl”, der dog ikke mere er Kro, idet den tillige med Lyne, Born­huset i Skjern og Rabjerg i Dejbjerg tillige­med flere, mistede deres Bevillinger for en Aarrække siden.. Brosbøl Kro er af en tidli­gere Ejer, ,,Søren Brosbøl”, opført paa sin nu­werende Plads, da Landevejen i 50erne i for­rige Aarhundrede blev anlagt. Tidligere, da Landevejen gik med sine mærkelige ,,Slange­bugtninger” — som endnu kan ses mange Ste­der fra Ribe til Holstebro, laa Brosbel Kro lidt nede mod Øst, hvor Pladsen endnu ses ved Engsiden. Ca. 1 km Syd for Brosbøl er den ret dybe og skumle ,,Norendal” en dyb Sænk­ning, omgivet paa tre Sider af stejle Hedeban­ker og mod øst af en dengang betydelig Ege­skov, hvorfra efter sigende Egetømmeret i Lønborg Kirke er taget. I denne Dal og i Brosbøl Kro skal i ældre Tider være udspillet for­skellige Dramaer, hvoraf jeg skal fortæl1e et Par. I min Drengetid —- i Midten af 5Oerne —fortælles, at for Ca. 100 Aar siden, var en Kræmmer bleven myrdet og udplyndret i ,,No­rendal”, og hans Hest kom med tom Sadel til

Brosbøl Kro, hvor den var vant til at være indstaldet. For et Par Aar siden fandt et Par Grusgravere i Bakkeskrænten ved ,,Norendal” et Skelet af en voksen Mand. Der blev straks gisnet paa, at det vist var den myrdede Kræm­mer, der var funden, hvad det maaske ogsaa var. En anden Historie fra samme Tid lød saa­ ledes: En Aften var der rnødtes tre Mænd i Brosbø1 Kro, der alle vilde overnatte der, en Hestehandler og to Kræmmere. De fordrev Tiden med at spille Kort. Under Spillet kom saa en fjerde Mand ind, en stor, svær Mand med kulsort Haar og Fu1dskæg. Da han havde set paa Spillet en Tid, spurgte han, om han rnaat­te spille med, hvad de ogsaa gik ind paa. Men hvordan de end gav Kort, delte dem ud eller spillede, den fremmede vandt stadig.

Saa hen paa Natten -— de havde begyndt at tale om at holde op og gaa i Seng — tabte en af Krærnmerne et Kort paa Gulvet, han tog saa Lyset fra Bordet for at finde Kortet, men til sin store Forskrække1se saa han, at der mel­lern den frernmedes Ben sad en vældig stor sort Puddelhund med et Par gnistrende Øjne. I Befippelsen tabte Kræmmeren Lyset, der sluktes, og da de fik det fundet og tændt igen, var baade den fremmede og Hunden forsvun­den med mange af deres Penge. Ja, den Slags Historier fortælles der jo mange af i de Tider. Endnu skal tilføjes, at i Slutningen at 60erne i forrige Aarhundrede købte en teglværkskyn­dig Mand - han kaldtes altid: ,,Jens Peder ve æ Tejllaae” - et større Stykke af Brosbøl Ve­sterhede, der tildels havde Lerunderlag. Her tog Jens Peder og hans dygtige Hustru: ,,Abeion ve æ Tejlaae”, trøstigt fat med fire tomme Hænder: gravede Ler, strøg Teglsten og byggede Ovn og Lader sarntidig med, at de dyrkede Jorden op og fik i Tidens Løb en god Gaard og det bedste Teglværk paa Egnen, ind­til Foersum Teglværk i Tidens Løb blev en for haard Konkurrent under Albert Christensens dygtige Ledelse,

Samtidig med, at ,,Jens Peder og Abelon” drev baade Teglværket og Gaarden saa godt frem, opdrog de tillige en stor Flok dygtige Pigebørn, der alle blev gift i de omliggende Sogne, og hver at dem fik en smuk Skilling med hjemrnefra. Den yngste blev ogsaa gift, og fik Ejendommen derhjemme; men nu var det som sagt forbi med Teglværket, og det hele gik saa over paa fremmede Hænder, og saavel Bedriften som Bygningerne forfaldt.